Om Frisør Ibber

 

Iben

Jeg hedder Iben Devantie og jeg er indehaver af Frisør Ibber ( tidligere under navnet Ip Hair Design ) 
Jeg har været frisør siden 1999. Udlært hos CB´s Sax i Fredensborg, og uddannet efter den 4-årige Frisøruddannelse, som blev bestået med Ros. Efter at have været butiksbestyrer hos Frisør Stender i Roskilde, fik jeg mod på at stå på egne ben og åbnede min Frisør Salon 13. Oktober 2006.
Efter min deltagelse i DR1's progeam Den Store Bagedyst, har der været en del interesse omkring min person, derfor skal jeg gøre opmærksom på at man desværre ikke kan onlinebooke børn under 12 år hos mig ( jeg klipper børn hvis minimum en af deres forældre er fast kunde hos mig) min store passion/hobby er Chokolade og dessertkager. Sidste år tog jeg uddannelsen som Chocolatier. Sammen med en anden bageveninde Anne Mette Voss Fridthjof  har vi skrevet kontrakt med Politikkens forlag og udgiver til efteråret en bog om Chokolade, kager og fyldte chokolader. Titlen på boben bliver Chokolade Succes. Hvis du er nysgerrig på at se noget af det jeg nørder med udenfor Frisørsalonen er du velkommen til at følge mig på på nstagram under *ibendevantie *  

 

Bettina

Velkommen til Bettina som er vores nye Frisør hos Frisør ibber. Bettina træder ind som selvstændig Frisør pr. 6 april 2021. Hun er uddannet i Ordrup tilbage i 1994, hun er selvfølgelig uddannet under den 4-årige Frisør uddannelse og har efterhånden mange års erfaring. Hun har før været selvstændig hvor hun drev egen Frisør salon i Græsted som hun havde i 4 år indtil hun fik sine 2 sønner som i dag er 14 & 21 år.  
I 10 år var hun Frisør hos Hair Gallery i Hillerød, da den flyttede udenbys blev hun Frisør hos La France i Hillerød. Anne Mette der var inderhaver af La France lukkede sin Salon og solgte sit lokale sidste år 2020, og det gør så at vi hos Frisør Ibber er heldige at få Bettina som vores nye kollega da hun igen vælger at blive selvstændig Incl. læretid så har hun efterhånden snart 30 års erfaring og må vidst kaldes vores veteran. Hun er en dygtig Frisør og har en høj faglighed. Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. 

 

Anita Albrecht

Anita har d. 13. Februar født en skøn lille Alfred. Hun er på barsel og vender tilbage senere på året. 
Anita Albrecht har ligeledes også været Frisør siden 1999. Hun er uddannet hos Frisør Terkelsen i Hillerød. Hun har været selvstændig hos Frisør New Cut på Østerbro i 9 år. efter endt barsel af sit første barn som er en pige Merle, startede hun op igen, stadig som selvstændig, og har været hos Frisør Ibber  siden Maj 2017. Anita og jeg har gået i sammen klasse på Frisørskolen, og udover at hun er en dejlig veninde, er hun også en skøn kollega. Anita er somsagt pt. på barsel, mere info om hvornår hun vender tilbage til salonen vil komme på senere.
Vi ønsker Anita & Peter stort tillykke med sønnen. 

 

Melissa

Melissa kan vi kun kalde elev et par måneder endnu, hun er ved at være færdig med den 4-årige Frisør Uddannelse. Pga. covid-19 har skolen rykket svendeprøven, men det er lige om lidt, og hun glæder sig og er bare SÅ klar.
Melissa hun er virkelig dygtig til sit fag. hun udfører alt fra klip til coloration, både dame & herrearbejde.
Hun både underviser og har speciale i Balayagefarvning.
Hver tirsdag kan du booke børneklip til 199,- ( 0-12 år , tilbud gælder t.o.m 30/4-2021) men KUN hos Melissa